Tumbet de Mallorca

Tumbet de Mallorca

Tumbet de Mallorca

 

I nogle retter går smagene op i en enhed der er helt speciel - Tumbet de Mallorca er en af dem:)

Denne kombination af grøntsager er en virkelig klassiker, og går igen i mange retter fra Middelhavet. Men denne ret synes jeg er helt specielt velsmagende, for ud over kombinationen af grønt og krydring giver tilberedningsmetoderne også smag til retten. Det tager tid, men der er det hele værd. Derfor er det vigtigt ikke at springe over detaljerne ved bruning af grøntsagerne, og det er virkelig essentielt at bruge samme pande, og ikke skylle panden mellem de forskellige trin, da smagene også smelter sammen her.
Jeg har prøvet - at bruge flere pander, for at forkorte processen - men det bliver bare ikke det samme!

Brug Tumbet de Mallorca som tapas eller tilbehør
- eller som en ret i sig selv hvis du tilsætter bælgfrugter eller tofu.
Man kan også lægge stykker af fisk øverst og bage med til sidst, eller lave fordybninger og slå æg ud i dem (som spejlæg), og bage med til de er færdige.

Hvis du har en rest, så fordel det i ovnfaste portionsskåle/cazuelas og varm dem op, brug det som tapas eller tilbehør.

 

Ingredienser:

  • Kartofler, 600 g. 
  • Aubergine, 1 stor eller to mindre
  • Rød peberfrugt, 1 stor
  • Hvidløg, 4-5 store fed 
  • Tomat, 5-7 dl. - fx denne: blendede tomater på glas, eller blendede flåede tomater. Friske blendede tomater kan bestemt også bruges
  • Laurbærblade, 3 stk.
  • Salt og peber
  • Ekstra Jomfru Olivenolie - ca. 1/2 dl. i alt. 

Evt.:

  • Squash - smager også godt i, tilsæt det endelig hvis du har en rest. Skæres i skiver og steges inden det tilsættes sammen med aubergine. 
  • Hvis det skal være et helt måltid: tilsæt bønner, linser, kikærter eller tofu -  Tilsæt lidt af de kogte bælgfrugter, eller tofu i små tern, i hvert lag i din Tumbet. Som nævnt kan man også lægge fisk i filleter øverst (torsk, kulmule eller lignende fisk), eller lave fordybninger og slå æg ud i dem, bag fisk eller æg med til sidst i ovnen.

Tip:
Ekstra Jomfru Olivenolie til stegning, her er det godt at bruge en blid olivenolie, fx en på sorten Arbequina eller en der ikke er høstet helt tidligt.
Jeg bruger naturligvis vores egen Grapeland Olivenolie.
Se mere om brug af olivenolie her - eller se vores quick guide til olivenolie her.

Hvis du ynder at salte dine auberginer, for at fjerne bitterhed og/eller modvirke at de suger så meget olie, skæres auberginerne inden kartoflerne og lægges i salt/saltvand. 
Traditionelt lagde man altid auberginer i salt/saltvand før tilberedning for at trække den bitre smag ud og reducere vandindholdet. Men moderne sorter af auberginer er blevet avlet til at være mindre bitre. 
Jeg lægger ikke aubergine i salt/saltvand mere, men når de er skåret, lægger jeg dem i en skål med vand og lidt salt (ikke så meget salt så de skal skylles inden de bruges - som man gør ved udvanding af bitterhed), indtil de kan komme på panden/i gryden for at de ikke bliver brune.

 

Opskrift:
Tænd ovnen på 200 grader
Kartoflerne skrælles og skæres i 0,5 cm. tykke skiver, skyl dem for at fjerne stivelse, si og dup dem tørre med et viskestykke. Steg kartoffelskiverne i rigeligt olivenolie - gerne i flere omgange, så de alle får en fin brunet farve.
De skal kun være ca. halvvejs møre. Det vigtigste er, at der kommer bruning på de fleste af kartoflerne, da det giver en rigtig god smag i retten. At de ender med at være helt møre kan reguleres med tid i ovnen.

Mens kartoflerne steger, gøres et rimeligt stort ovnfad klart, ved at pensle det med lidt olivenolie (ca. 24x34 cm. med en høj kant) lignende dette.
Personligt synes jeg en Tumbet er bedst, hvis den ikke er for høj, så jeg bruger et fad der måske synes for stort til mængden af råvarer.
Du man også bruge mindre fade eller små cazuelas hvis du vil bruge retten som portionsanretning eller som tapas fordelt i flere dele, hvilket er godt på et tapasbord til mange mennesker.

Fordel kartoflerne i bunden af fadet - efterhånden som de er stegt.
Drys med salt.

Skær aubergine i skiver (0,5 cm.) og steg dem i olivenolie i samme pande over flere omgange. Læg skiverne i en skål med vand og salt til de kan komme på panden, for at forhindre, at de bruner.
Aubergineskiverne skal have farve og være bløde inden de fordeles over kartoflerne.
Drys med salt

Peberfrugten skæres i smalle skiver på langs, steges i olivenolie ved svag varme i ca 10-15 min. og fordeles over auberginen.

Pres/riv hvidløgene og steg dem i rigeligt olivenolie på panden ved svag varme til de begynder at tage lidt farve, hæld tomatsaucen/blendede tomater over og tilsæt laurbærbladene.
Lad saucen koge ved svag varme i 10-15 min.
Krydder med salt og peber og fordel saucen øverst i fadet.

Bag din Tumbet i ovnen i ca. 25 min. - eller indtil kartoflerne er godt mørre.

Serveres varm, men sager også godt kold:)

Til Tumbet de Mallorca passer en let rødvin som fx Petit Saó, Santa Clara eller La Senda virkelig godt. Også hvis du tilsætter bønner, fisk eller æg.
Hvis den serveres til fx grillet kylling, rødt kød eller en vegetarpostej med kraftig smag, så gå efter det der passer til disse.

Prøv vores chatbot her, den kan parre mad og vin.
Den er ikke så fancy som moderne AI - men den kan svare på hvilken vin der passer til over 400 retter. Du skal bare kun skrive retten eller råvaren. Fx Grillet kylling, tapas, Paella, Lammekølle, vegetarpostej etc.

 

Grapeland er også en olivenoliebutik

Se her en video om hvordan du holder din olivenolie frisk og lækker længere.

Se mere om olivenolie her


Du kan bl.a. læse om hvordan du vælger den bedste olivenolie, hvordan olivenolie er lavet mv.

Det siger vores kunder

Tak for ENDNU en skøn smagning…….

vi elsker at komme nede hos jer.  God stemning og skønne vine……og ja….så jer :)

Kunne fornemme hele vejen rundt……at der var stor tilfredshed. Så tak for en god smagning.

Thomas

Fantastisk olivenolie

Den lækreste og friskeste olie, jeg har smagt - citrusagtig. Fantastisk til både kold og varm brug!

Lene

Jeg har anbefalet jeres butik til flere og glæder mig til mit næste besøg

Mange tak for den fine vejledning i butikken i går og, ikke mindst for materialet, som var en stor hjælp, da vi skulle præsentere vinene.

Alle gæster (og vi som værter) var meget begejstrede for vinene; ikke mindst Legado da Familia (flere gæsters favoritvin), Torralvo (virkelig lækker, topvin til prisen) og De Forbandede Kaniner (som flere troede var langt dyrere).

Michael

Når man først har fået smag for Grapelands olie, forstår man virkelig forskellen på olier.

Den er frisk og lækker, og kan nydes helt for sig selv med et stykke brød. Jeg bruger den til al madlavning.

Trine