Bliv klog på tørheden i bobler på ca. 3 min.
Bobler skal der til:)
Bliv klog de forskellige ord for tørheden/sødmen i cava
Se mere om naturbibler længere nede på denne side
De forskellige betegnelser som brut og seco forholder sig hele tiden til tørheden i en cava. Det vil sige, at det er de forskellige grader af tørhed, du får oplysning om, også selvom du søger efter en sød cava. Her skal du vælge den mindst tørre, hvilket er lig med en sød cava.
Det er lidt rodet, men det er essensen i skalaen: Semi Seco = halv tør - og dermed også = halv sød
Lidt opklarende om ordene i skalaen:Brut betyder brutal på spansk og rå på fransk – tænk på ordet brutalis og brutalSeco betyder tør på spanskSemi betyder halv
Cava er lavet efter Methode Traditional
Ligesom Champagne og Cremant - kort fortalt:
Druerne gærer til vin, derefter laves evt. en blanding af færdiggæret vin.
Vinen sættes på flasken, der tilættes liqueur de tirage (en blanding af gær og sukker) og der sættes kapsel på flasken (det er derfor den ligner en ølflaske i toppen).
Flaskerne lægges til 2. gæring - hvorved boblerne dannes.
Flaskerne ligger meget længere, og her dannes smag fra bærmen (gærresterne), lidt ligesom langtidshævet brød, der har meget mere smag end hurtigt hævet gærbrød.
Når flaskerne har ligget længe nok - for cava min. 9 måneder - vores cava har ligget mellem 15 og 79 måneder.
Så vender man flaskerne fra liggende til stående med flaskehalsen nedad - det foregår via små vendinger henover 8-10 dage. Herved ligger alt bundfaldet i flaskehalsen. Herefter fryser man flaskehalsen, tager kapslen af så bundfaldet skydes ud (Dégorgement). Man efterfylder med vin (Dosage) - det kan være vin fra en flaske fra samme gæring: helt tør, og sødere vin, alt efter hvilken tørhed man ønsker i sin færdige cava. Slutteligt sættes prop og metal på flaskehalsen og etiket på flasken.
Skalaen:
Brut Nature = den rå natur, altså helt uden tilsætning og dermed den tørreste, da al sukkeren er blevet til bobler via gæren. Restsukker i vinen: 0-3 g/l
Extra Brut = ekstra rå /tør, men ikke naturlig helt tør, og altså er der tilsat en meget lille mængde sød vin. 3-6 g/l
Brut = rå, men med en smule mere tilsat sød vin – dette er den mest almindelige af de tørre cavaer 0-12 g/l
Her går scalaen over til seco – tør –her uden det rå begreb:
Extra Seco = extra tør, ikke særlig nem at finde denne type cava på hylderne, og en halv tør cava 12-17 g/l
Seco = tør 17-32 g/l
Semi Seco = halv tør = halv sød og den der passer til desserter (og kl. 24 nytårsaften). Hvor smagsløgene har været meget igennem og egentlig bare har brug for dessert og glæde. 32-50 g/l
Dulce = meget sød, og den eneste der ikke forholder sig til tørheden i denne skala. + 50 g/l
Og så er der jo også de naturlige bobler - Ancestral på spansk og Pet-Nat på fransk.
Ancestral er lette, frugtagtige og sjove vine, og mere rustikke end de traditionelle cava - som man kunne kalde mere sofistikerede:).
De er lavet på Methode Ancestral - cava, champagne og cremant er lavet på Methode Traditional.
Kort sagt: druerne gærer spontant på den naturlige gær i ståltank. Når gæringen er ca. halvvejs (det kan man måle på restsukker) standser man gæringen ved at køle tanken ned. (Lidt ligesom at putte en gærdej i køleskabet, så går gæringen også i dvale).
Så hældes vinen på flaske, og der sættes en kapsel på. Når temperaturen stiger igen, fortsætter gæringen, og boblerne skabes i flasken.
Nogen fjerner bundfaldet, ligesom i cava, men ikke alle.
Vi er glade for at vores Ancestral har fået fjernet det meste af bundfaldet - for bundfald fra gære er af en helt anden (slimet) karakter end bundfald fra druer!
I Spanien hvor der er meget sol, modner druerne med ret meget sukkerindhold, derfor er det egentlig ret logisk at bruge druerne til denne form for bobler, (måske høste på et senere tidspunkt end til cava, for at have mere sukker til denne form for gæring), hvor man ikke tilsætter sukker.
Spanierne selv drikker mest Brut og Brut Nature, og meget sjældent Semi Seco, det er også den retning danskerne er på vej mod. Måske fordi vi oftere og oftere tyr til bobler, og nyder dem til mad eller snacks, og her er de tørre udgaver perfekte.
Men husk at det er bedst med Semi Seco til kransekagen nytårsaften og til kager og dessert generelt.
Fx til Valgkringle, Torta di Santiago eller Castilianer kage