Parató
DO Penedés
DO Cava
I start 70'erne begyndte deres far, Josep Elias Andreu, at opkøbe marker omkring familiens sommerhus i Penedés, og de startede vinproduktionen igen i 1975.
Siden har familien udvidet med mange flere marker, men de sælger stadig en stor del af deres druer til større vinproducenter - og beholder de bedste til deres egen vinproduktion.
Det er fire søskende, Josep, Montse, Esther og Jordi Elias Terns, der driver vinhuset.
Parató er et af de vinhuse vi har besøgt flest gange:)
Desuden var det Josep der "reddede" Preben da han kørte træt i at være alene på sin 3 uger cykeltour i Catalonien i juni 2019.
Preben ringede til Josep for at høre om han var i vinhuset - hvilket han heldigvis var.
Så kunne cyklen få en weekend i vinhuset mens Preben kørte med Josep til Barcelona, hvor vores søn Filip bor.
Josep fortæller om vinen Samsó på messen Barcelona Wine Week 2020
Josep var på besøg i Grapeland november 2017
Josep var på besøg hos os i november 2017, hvor vi holdt vinsmagninger, og vores kunder kunne komme og få en snak i butikken. Vinsmagningerne med Josep var fyldt med sjove historier. Han er meget vidende, afslappet og alligevel fuld af indsigt i vinens verden, han er jo også vokset op med drueplukning, vinproduktion og vinmarker at lege i.
Parató er det første vinhus, Preben mødte, da han i marts 2013 var på sin første vinmesse for at finde de rette vine til at virkeliggøre hans drøm om at arbejde med vin igen. |
- Druer: Xarel·lo, Macabeu, Parellada, Ull de Llebre/Tempranillo, Samsó/Cariñena, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Pinot Noir, Muscat
- Certificeret: Økologisk
- Filosofi: kvalitetsvine og cava lavet udelukkende af egne druer. Vinhuset har kontrol over hele vinproduktionen. Alle vine og cava vinificeres, lagres og flaskes i vinhuset.
- DO Penedés, DO cava
- Cava, Rødvin, Hvidvin, Rosévin og ORangevin
- Vinmarkerne er mellem 5 og 65 år gamle
- Markerne ligger ca. 250 m. over havets overflade
- Vinstokkene er plantet som både buskvine og som hæk/på wire
- Jordbund: mest kalkholdig ler, men også sandsten
Vin og cava:
Àtica Cava Gran Reserva
Olivenolie:
Parató er økologisk certi ceret, og laver økologisk cava, hvidvin, rosévin, rødvin og olivenolie – og det har lige fra starten været nogle af vores bedst sælgende cava og vine, og de holder en meget høj standard år efter år. Olivenolien var den første vi tog hjem, og den satte hele vores olivenolieeventyr i gang. Denne elegante og milde olivenolie laves i et meget begrænset antal: ca. 300 liter om året. Olien hældes på vinflasker med sin egen specielle prop. Det er en ekstra jomfruolivenolie på olivensorten Arbequina. |
|
Vi har besøgt vinhuset en del gange efterhånden på flere forskellige tider af året. Så vi har både smagt vin, der ikke er gæret færdig (hvor der stadig er sødme tilbage fra de solmodne druer), og vine på mange forskellige stadier på vej mod den endelige vin. Vi har også været med til at smage forskellige coupager (blanding af basisvine – på hver sin drue), hvor de endnu ikke har bestemt, hvordan den endelige blanding til fx Finca Renardes ender med at blive.
Hver gang vi har besøgt vinhuset eller er mødtes i Barcelona, har Josep taget os på virkelig lækre restauranter til frokost. Restauranter hvor man ikke lige kan se, hvor fantastisk maden er, når man står udenfor.
Du kan også besøge vinhuset Parató, når du er i nærheden – eller spise på de restauranter, som de lokale holder af – kom i Grapeland og hør mere.
|
Her det første forårstegn på at vinstokken er ved at vågne igen
Vinstokken lige før høsten |