Rækkefølge af vine til en vinsmagning
Her kan du læse vores råd til rækkefølge på vinene i din vinsmagning.
Fokus og hensyn, når en vinsmagning sammensættes, er både et hensyn til dine smagsløg og respekt for den enkelte vin.
Smagsintensiteten øges for hver vin, så dine smagsløg kan følge med, og hver vin får lov ”leve” og ikke overdøves af smagen fra den forrige vin.
Opbygningen er lidt ligesom retterne i en middag, det lette først, så hovedretten med megen smag og fylde og til sidst det søde.
Dette er helt generelle råd, til hvilken rækkefølge vin bør smages i, når du holder en vinsmagning:
- Lys før mørk – undtagen søde vine, de er bedst til sidst
- Let før tungt/kraftigt
- Tør før sødt
- De yngste først
- Uden fadlagring før vin og bobler med fadlagring
- Graden af fadlagring, den med kortest tid på fade først
- Milde druer før kraftigere druer – spørg når du køber vinene
Tip:
Smag altid vinene igennem inden smagningen, så du fanger vine med prop (dufter og smager af gammel våd kælder). Også for at tjekke rækkefølgen, for her kan du smage dig frem til, om der skal byttes om på rækkefølgen.
Desuden kan du nå at ilte en vin lidt ekstra i en karaffel, hvis den er "lukket" (Smagen er lidt fad (kedelig) i forhold til dine forventninger). Det er især vine med lang fadlagring, der kan have brug for at blive hældt om.
Og ikke mindst få kølet vinene af hvis de er for varme.
Se her en video om at ilte vin der virkelig trænger til at åbne sig
Når vi sammensætter vine til en smagning, laver vi altid en eller flere historier og smagsoplevelser. Det kan være ud fra druer, områder, vinhus, maden til osv.
Vil du gerne have historier i dine vinsmagninger så kom ind og få forslag i Grapeland:)